Venskabsyoga

En ny cocktail mellem ICDP og Yoga for det pædagogiske personale.

Kurset giver en introduktion til, hvordan man kan skabe en tydelig og konkret kobling mellem børns fysiske, mentale og sociale universer. Ved at inddrage kroppen, sanserne og bevægelsen i den pædagogiske hverdag kan man arbejde målrettet med at:

  • Styrke barnets krop og kropsbevidsthed
  • Understøtte det gode sociale samspil mellem børnene

Kurset tilrettelægges, så du efterfølgende kan sætte venskabsyoga-aktiviteter i gang i en børnegruppe. Du behøver ikke at have kendskab til hverken ICDP eller yoga for at deltage. Dagene har hovedvægt på den praktiske del, idet du præsenteres for en bred vifte af øvelser, som direkte kan overføres til det pædagogiske arbejde.

Kursusdagene belyser sammenhængen mellem børns kroppe og deres læring. Kroppen er skabt til at blive brugt, men har også brug for hvile. Ved at sætte tempoet ned og mærke åndedrættet og kroppen, skærpes sanserne og dermed muligheden for at mærke sig selv og hinanden. Venskaber opstår ikke i forbifarten, men kræver ro og nærvær.

Kursusdage

Kursusdagene vil veksle mellem teoretiske oplæg og praktiske øvelser.

Dag 1. 6. sep 2017 Styrkelse af læring gennem ro og opmærksomhed.

  • Det gode samspil
  • Venskabsyoga øvelser

Mellem kursusdagene forventes det at du afprøver venskabsyoga aktiviteterne.

Dag 2: 4.okt 2017. Kroppens betydning for læring.

  • Åndedræt
  • Krop, bevægelse og sanser

Praktiske informationer:

  • Medbring yogamåtte og tæppe. Praktisk tøj.
  • Kursussted: Kornerup vænge 12, Roskilde.
  • Tid begge dage fra kl. 9 – 15.15
  • Obligatorisk litteratur: Anne Linder og Trine Lund: Venskabsyoga – trivsels fitness i klassen. Dafolo, 2017. Bogen kan købes her: www.dafolo.dk
  • Pris 2650 kr. incl frugt og kaffe/the

Underviser er Sundhedsplejerske, ICDP-træner og yogainstruktør Trine Lund, tlf. 29464236. Se i øvrigt www.venskabsyoga.dk

Tilmelding senest den 15/8-2017 på www.danskcenterfor-icdp.dk

Tilmelding til Venskabs-yoga kursus