Relationel kapital

Begrebet Relationel Kapital er introduceret af Anne Linder i 2018 i en bestræbelse på at beskrive de relationelle og samspilsmæssige forudsætninger, som er grundlaget for at der kan arbejdes med Social Kapital og dermed en demokratisering af samfundet.

Det demokratiske sindelag dannes tidligt i barndommen. Derfor er der god grund til at koble relationsarbejdet med både medbestemmelse og demokrati i daginstitution og skole. Det er en pædagogisk opgave at danne eleverne til demokratiske medborgere og aktive deltagere i et samfund, der værdsætter og respekterer forskellige menneskelige livsopfattelser, trosretninger, grundværdier og kulturelle normer.

I den pædagogiske sektor drøftes ofte, hvordan pædagogikken kan leve op til sit ansvar om at understøtte demokratiet. Sammenhængen mellem det pædagogiske møde og demokratifremmende indsatser er et komplekst felt, hvor det kan være svært at begribe, at det nære samspils mikroskopiske processer har en grundlæggende betydning for kvaliteten af det store fællesskab, vi kalder samfundet.

I modellen, vi har udviklet, belyser vi hvordan vi gennem empatisk samspil kan nå hinanden inden for zonen for intimitet, og hvordan der via positive relationelle forhold kan opstå et samspil, der skaber positive synergier for fællesskabet. Grundtanken i modellen er, at en person, der er veltilfreds og glad, også er tilbøjelig til at blive mere socialt ansvarlig, fordi vi som mennesker er biologisk disponeret for ”reciprok altruisme”. Reciprok altruisme betyder sociale gengældelse. Den sociale genkendelse øges, hvis en person oplever, at omverdenen værdsætter hans/hendes anstrengelser. Hvis vi oplever verden som god, er vi også tilbøjelige til at ”betale med samme mønt” – en spontan venlig gengældelse, måske udtrykt gennem omsorg og anerkendelse. Det gode samspil er nøglen, der åbner for udviklingen af et demokratisk sindelag. Udviklingen starter i Zonen for Intimitet, der skaber mulighed for godt samspil.

Samspillet er godt og udviklingsstøttende hvis det efterlader overskud og ”plus” på den relationelle konto – for nu at blive i de økonomiske termer. Og hvis der er plus på den relationelle konto, skabes et mentalt overskud der bonner ud i form af tillid, oplevelse af retfærdighed, samt evnen til samarbejde, - det som sociologerne kalder den sociale kapital. Derfor er det gode samspil mellem voksne og børn betydningsfuldt på mange niveauer. Dels er det betydningsfuldt for det enkelte barn, men det relationelle overskud kan også investeres i fællesskabet og i vores velfærdssamfund og bonner i sidste ende ud som en gevinst for alle – et demokratisk samfund.

Du kan læse mere om vores begreb Relationel kapital i vores nye bog: ”Sensitivering af organisationer. Psykologisk tryghed, Resonans og ledelse”. Dafolo, 2023.

Begrebet Relationel Kapital er oprindeligt introduceret i antologien ”New Public Management. Baggrund, erfaringer og fremtid”, Jens Linder (red.), Dafolo 2018, i Kapitel 10, ”Virksomhedens relationelle kapital”, Anne Linder.

Læs også: ICDP er et sensitiveringsprogram.

Læs også: ICDP og demokrati.

Læs også: ICDP forskning og evidens. 

Model fra bogen: ”Sensitivering af organisationer. Psykologisk tryghed, Resonans og ledelse”. Dafolo, 2023.
Modellen læses nedefra og op.