Kan ICDP styrke fagligheden og løfte karaktererne?

Mølleholmskolen i Høje Taastrup har styrket trivslen og hævet karaktergennemsnittet markant, siden skolen er blevet certificeret ICDP-institution. Men hvordan hænger ICDP og faglighed sammen? Det gør det ved at børn i trivsel lærer bedre

Et højt karaktergennemsnit er ikke det primære mål med ICDP. Der fokuserer vi på trivslen blandt både børn og voksne. Men én af grundindstillingerne er også, at børn lærer bedst, når de trives. Og det har de oplevet på Mølleholmskolen i Høje Taastrup. Der smitter trivslen nemlig af på karaktererne.

Skolen er den første certificerede ICDP-institution og alle 170 ansatte har været igennem ICDP Niveau 1-uddannelsen, ligesom de har uddannet trænere, der uddanner nye kolleger og andre, som står for forældregrupper.

Nu viser tal fra uddannelsesstatistik, at skolen har de bedste tal for trivsel blandt elever i 4. – 9. klasse i kommunen – på trods af at den ligger i det mest belastede område og tidligere har haft store trivselsudfordringer.

Og i Cepos’ statistik over, hvordan skolerne klarer sig karaktergennemsnit-mæssigt i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund, har afgangsklassen 24’ opnået et samlet karaktergennemsnit hele 0,7 point højere end forventet. Sidste år løftede de gennemsnittet med 0,2 point.

Det gør at skolen i 2024 rangerer som nr 36 af samlet 1408 skoler i landet – og som den eneste i Høje-Taastrup Kommune, der formår at løfte gennemsnittet.

Det gør psykolog Anne Linder glad. Hun er grundlægger af Dansk Center for ICDP og har stået for at certificere Mølleholmskolen som ICDP-institution.

”Vi bliver glade når det kan ses på de officielle målinger. Det at eleverne klarer sig godt fagligt i forhold til, hvad man kan forvente, bekræfter jo hele filosofien i ICDP om, at trivsel og læring er hinandens forudsætninger. God trivsel giver god læring. God læring giver god trivsel.” siger Anne Linder.

Her er relationerne de voksnes ansvar – og ingen bliver ringet hjem

På Mølleholmskolen har skoleleder Per Hovmand de seneste år investeret i, at hele personalegruppen er blevet uddannet indenfor ICDP –  både ledelse, lærere, pædagoger og den ansatte i kantinen.

”Man kan høre forskel på skolen i forhold til før. Der er mindre larm. Vi skælder ikke længere ud,” siger han og fortsætter:

”Vi har den bedste trivselsmåling i kommunen, som den skole med færrest elever, der har det dårligt. Det er bemærkelsesværdigt, fordi vi faktisk er en skole for ”underklassen”. Vi har mange udsatte familier og ligger i et område, der har været på den såkaldte ghetto-liste”, fortæller Per Hovmand.

”Vi arbejder ud fra en genoprettende praksis, hvor vi arbejder på relationerne til børnene. Vi sender eksempelvis aldrig elever hjem i løbet af en skoledag. Hvad skal de hjem til? Og hvad gør det ved et barn at blive sendt hjem? Vi tager ansvaret for konflikten og arbejder på at løse den og genoprette tilliden,” siger han.

Det er ikke kun eleverne, der profiterer af ændringerne. Det gør personalet også. Skolen har nemlig skruet langt ned for sygefraværet. Især langtidssygemeldingerne er der nu langt imellem.

”Personalet taler sammen og hjælper hinanden med at se det gode. Jeg oplever personalet som handlekraftigt og modstandsdygtigt. Vi skal kunne holde til at stå i konflikterne, og det må gerne være hårdt, – uden at vi får skader på vores sjæl. Der mener jeg, vi er kommet langt. Vi har meget færre konflikter, og er mere rolige i dem, som er her. Derfor oplever vi også sjældent, at personale bliver sygemeldt med stress,” siger Per Hovmand.

Han er stolt af, at skolen er den første, som er certificeret som ICDP-institution.

”Det forpligter. Vi skal alle være tunet ind på det og huske at være ekstra gode til at anerkende og støtte hinanden og børnene,” siger han.

 

Tal fra Cepos' undersøgelse: Hvor dygtige er skolerne i din kommune til at forbedre elevernes faglige niveau 2023/2024

”Vi arbejder ud fra en genoprettende praksis, hvor vi arbejder på relationerne til børnene. Vi sender eksempelvis aldrig elever hjem i løbet af en skoledag. Hvad skal de hjem til? Og hvad gør det ved et barn at blive sendt hjem? Vi tager ansvaret for konflikten og arbejder på at løse den og genoprette tilliden,”

Per Hovmand, skoleleder Mølleholmskolen