Certificeret uddannelse ICDP niveau 1 for ufaglærte i daginstitutioner

Vi kender alle betydningen af at børn i daginstitutioner mødes med smil og anerkendelse i et miljø som udvikler dem til at indgå i fællesskaber. Det er også noget af det som forældre kigger efter når de skal vælge daginstitution til deres barn.

Forudsætningen for dette er, at børnene er sammen med voksne der kan arbejde med udvikling af relationer og samspil for styrkelse af børnenes selvværd, selvtillid og selvkontrol.

I mange daginstitutioner har en stor del af personalet ikke en formel pædagogisk uddannelse, og der kan derfor være et behov for at klæde netop denne personalegruppe på med kompetencer i relationer og samspil.

Ved en ICDP-uddannelse får personalet fælles sprog, metoder og modeller til arbejdet med relationer og samspil i børnegrupperne. Her sættes fokus på hvilke relationer den enkelte ansatte har til de enkelte børn, og der undervises i hvordan den ansatte med udgangspunkt i egne ressourcer, kan arbejde med udviklingen af sin professionelle relationskompetence: Professionel Relationskompetence er evnen til at etablere en følelsesmæssig dialog og på den baggrund at skabe et lærende og guidende samspil.

På den certificerede uddannelse ’ICDP Niveau 1 – egen professionel relationskompetence’, trænes deltagernes opmærksomhed på egne kompetencer og ressourcer ved brug af videooptagelser af eget dagligt arbejde med relationer og samspil.

Uddannet pædagogisk personale har en anden teori- og vidensbaggrund end personale der ikke har en pædagogisk uddannelse, og man kan med fordel lave lokale ICDP-hold med op til 21 deltagere, som er målrettet personale uden en pædagogisk uddannelse. Undervisningens indhold bliver tilrettelagt efter deltagernes forudsætninger.

At uddanne ufaglærte i relationer og samspil kan også ses som et led i institutionens rekrutterings- og fastholdelsesstrategi.

Kontakt os og hør mere om hvordan lokalt tilrettelagte hold kan se ud netop hos jer.

 

Mere om uddannelsen ICDP niveau 1

Målgruppe
Deltagerne på de åbne uddannelser arbejder indenfor de humanistiske fag - oftest i forbindelse med børn - men der er også deltagere fra sundhedsvæsenet. Det forventes, at deltagerne som minimum har en bachelor uddannelse. På lokale hold kan målgruppen kan være fleksibel.
Uddannelsens opbygning
Undervisningen foregår ved fysisk fremmøde på hold med maksimalt 21 deltagere. Der vil være 6 undervisningsdage, fordelt ud på et halvt år, suppleret med hjemmeopgaver.Uddannelsesdagene tilrettelægges ud fra principper om en teambaseret læring gennem selviagttagelse, kollega- og videofeedback.Dag 1: Præsentation af ICDP og videoanalysenDag 2: Ressourceorienteret kollegial feedbackDag 3: Den følelsesmæssige dialogDag 4: Den meningsskabende dialogDag 5: Den guidende/vejledende dialogDag 6. Professionel relationskompetenceEfter uddannelsen udstedes et certifikat.
Hjemmeopgaver
For at understøtte anvendelsen og implementeringen af en relations- og ressourceorienteret tankegang på arbejdspladsen, er der indlagt øvelser mellem undervisningsdagene.Det vil være øvelser der styrker selviagttagelse og teamets refleksioner.Deltageren skal arbejde med at samle stjernestunder, og optage videoklip af sig selv i relationer med andre. Desuden er der læsning af faglitteratur.
Undervisningsmateriale
I uddannelsen er inkluderet en grundbog og adgang til kursusplatformen Relatuz, der samler videoklip, noter og øvelser i et sikkert og lukket forum.
Pris
2024: Individuel deltagelse på åbent hold kr. 9.850 ekskl. moms.I prisen er inkluderet certificeringsafgift til ICDP International, forplejning og bogen “Professionel relationskompetence” af Anne Linder, samt fri adgang til Relatuz under kursus og i et halvt år efter sidste kursusdag.I kan også som institution eller organisation købe jeres eget hold, hvor i med op til 21 deltagere på holdet vil opnå en mindre pris pr deltager.Hold er som udgangspunkt opbygget med 6 undervisningsdage fordelt over cirka et halvt år, men anden tilrettelæggelse kan også aftales.
Trænerne (undervisere)
Trænerne er godkendte underviserne fra Dansk Center for ICDPs trænerteam.