ICDP I ungdomsuddannelserne

Hvis mere struktur, mere disciplin, flere regler og mere justits ikke skaber flere eller bedre fagkundskaber hos eleverne, hvad gør så?

Elevers deltagelsesmuligheder indeholder både sociale og faglige aspekter.

Underviserens didaktiske valg har betydning for de deltagelsesmuligheder, eleverne har eller ikke har, da undervisningens tilrettelæggelse både kan befordre muligheder for inklusion samt eksklusion i forhold til faglige og sociale fællesskaber.

Noget af det vi ved er:

  • At blive set, hørt og anerkendt og få feedback er noget af det mest essentielle for god trivsel og for læring.
  • At blive guidet og vejledt i forhold til fællesskabet og læringssituationer som ung giver mulighed for at passe ind og bidrage

Ungdomsuddannelsessektoren er divers og indeholder mange forskellige uddannelsesinstitutioner som almen gymnasium, teknisk gymnasium, handelsgymnasium, sosu-skoler mv.

Samtidigt ses dog også nogle ensartede udfordringer på tværs af sektoren, bl.a.:

  • Trivselsproblematikker
  • Diagnoser, neurodiversitet, inklusionsudfordringer
  • Manglende selvjustering hos nogle unge, og derved udfordringer ved at træde ind i fællesskaber
  • lave faglige forkundskaber fra folkeskolen

ICDP Niveau 1 - Egen professionelle relationskompetence - tilrettelagt for undervisere på ungdomsuddannelserne

Gode relationer i gode fællesskaber er en væsentlig forudsætning for god læring.

Som professionel underviser er det vigtigt at man udover sit fag-faglige ståsted, også har en professionel relationskompetence, og dermed har teori, sprog og modeller for arbejdet med de relationer og samspil som skaber de sociale og faglige fællesskaber blandt de unge.

På ’ICDP Niveau 1 - Egen professionelle relationskompetence - tilrettelagt for undervisere på ungdomsuddannelserne’, arbejdes der med:

  • Rammesætning med teori, evidens og praksis omkring: Neurodiversitet, Diagnoser, Inklusion, Udsathed, Kammerater og venskaber, Psykologisk tryghed i klassen – og i lærerteams, Udviklingen af lærerteams, Ressourceorienteret kollegial feedback, relationer i lærerteamet og teamets udviklingsproces 
  • Undervisning i den følelsesmæssige/emotionelle dialog og relationen med eleverne
  • Undervisning i den meningsskabende dialog
  • Undervisning i den guidende/vejledende dialog
  • At finde stjernestunder – der hvor man virkelig lykkes i sit arbejde med relationer og samspil
  • Optagelse af mindre videosekvenser af eget arbejde med relationer med eleverne i hverdagen.
  • Introduktion til modeller for arbejdet med relationer og samspil, f.eks. Relationscirklen, som hjælper teamet til at beskrive den relationelle afstand til en elev; er eleven i Sikkerhedszonen, i Risikozonen eller helt ude i Farezonen? Og er der eventuelt en kollega som har eleven tættere på end mig? Og hvad kan vi gøre ved det?

Et undervisningsforløb består normalt af 6 dage af 6 timer fordelt over ca. et halvt år, men kan efter aftale tilrettelægges på anden vis.

 

I kan som uddannelsesinstitution købe et særskilt hold med op til 21 deltagere tilrettelagt for undervisere på ungdomsuddannelserne som ovenfor. Kontakt os på post@danskcenterfor-icdp.dk for mere information.

Det er også muligt at deltage som en eller flere personer på de åbne hold i ICDP Niveau 1, som vi udbyder jævnligt. Se oversigt her.

 

Effekt og evidens

Læs om undervisningseffekt i en dansk folkeskole her: Kan ICDP styrke fagligheden og løfte karaktererne?

Der er evidens for at ICDP har effekt i f.eks. folkeskoler, hvor der bl.a. i Sverige er lavet komparative studier som viser en entydig signifikant positiv effekt i faglighed og trivsel for eleverne. Og i øget trivsel for lærerne! Se mere: https://danskcenterfor-icdp.dk/relationsarbejde/icdp-og-effekt/

Læs mere om forskning og evidens her.

 

Læs mere om baggrunden for ICDP samt de 8 samspilstemaer, som er fundamentet i ICDP.

Læs eventuelt om ICDP på efterskoler

Er du interesseret i at høre mere om muligheder og tilrettelæggelse så kontakt os på post@danskcenterfor-icdp.dk